I samarbejde med Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Centret har vi sat gang i et nyt tiltag.
Hvis du har lyst til at holde øje med en af ristene på din lokale vej så klik på knappenså kan du få en snapper og poser til skraldet. Du vil også modtage information om, hvad du gør med det indsamlede affald
Det er vores vision at engagere lokalsamfundet på Frederiksberg i simple opgaver
vedrørende henkastet affald og lignende, som udgør en risiko for byens vandsystem og som forurener byrummet.
Opgaverne skal bestå i små lette aktiviteter, som samlet vil gøre en stor forskel for byen, og som umiddelbart kan løses af borgerne på Frederiksberg.
Frederiksberg Kommune varetager affaldsindsamlingen på Frederiksberg.
Udfordringen for kommunen er, at der ligger så store mængder af henkastet affald, at renovationsarbejderne ikke kan følge med. Udover at affaldet forurener byrummet skaber det problemer for kloakkerne både i forhold til afledning af regnvand, og i forhold til forstoppelser på grund af affaldet i hovedkloakkerne.
”Dråben i Havet – Gør en forskel” har vist, at der er mulighed for at mobilisere kræfter i lokalsamfundet omkring opgaven med at opsamle henkastet affald.
Sidste år samlede borgerne over et ton skrald, så de gør allerede en stor indsats og forskel i dag. Projektet forsøger at forstærke denne indsats gennem et samarbejde mellem Det Bæredygtige Forsamlingshus og Dråben i Havet – Gør en forskel.
Indsatsen fokuserer på affaldsindsamlingen omkring de kommunale vejbrønde for at sikre, at affaldet ikke kommer i kloakkerne, og at regnvandet har fri passage til kloakken.
Projektpartnerne inviterer borgere, erhvervsdrivende eller foreninger til at deltage i
projektet ved at passe på en vejbrønd i deres lokalområde eller ud for deres ejendom.
Vi kalder det ”at adoptere en rist”. Pasningen består i at sørge for, at risten oven på vejbrønden er fri for affald og snavs samt fjerne det henkastede affald i området omkring risten, således den ikke stopper til.
Interesserede registrerer sig ved benytte vores interaktive kort.
Projektet styres af Dråben i havet – Gør en forskel, og Det Bæredygtige Forsamlingshus stiller lokaler, facebookside og sparring til rådighed.
Der søges desuden partnere blandt byens erhvervsliv, organisationer og foreninger, som kan vælge at gå ind i projektet ved at tilmelde sig pasning af vejbrønde i deres nærhed eller bakke op på anden vis.
Allerede nu er der tilsagn fra flere erhvervsdrivende om at ville deltage i projektet.
På sigt håber vi på at få børnehaver, 1.maj børnene, skolerne og andre til at deltage i projektet.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Vi forudser 3 resultater af projektet:
• at der vil være mindre affald i kloakken og på gaden omkring de adopterede vejbrønde.
• at engagere og oplyse borgerne på Frederiksberg ift. henkastet affald.
• at man kommer til at kende sin nabo. Projektet har en mulig social benefit. Man møder simpelthen folk
over noget meget elementært som at tage vare på ens rist / ens vej. I de 3 ½ år Dråben i havet – Gør en
forskel har gået skraldegåtur, har vi erfaret, at der sker to ting: Vi kommer hinanden ved, en samtale opstår
og sammen hjælper vi hinanden med at fjerne skraldet og dermed passe på gadens rist. Vi tror på, at når vi
alle starter med at gøre lidt, så kan vi sammen gør en forskel. Med små lokale fællesskaber kan en
forandring ske.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.







